Store Mariendal
Historie 2
 Store Mariendal 2016
Afd. 21
system med 12 kanter svarende til årets måneder, med lige mange vinduer, som der er uger i året og med lige mange vinduesruder, som der er dage i året. Derfor kaldte man det >>Tolvkanten<< eller >>Kalenderhuset<<. I dagville man sige, at St. Mariendal var en ualmindelig klart udformet, arkitektonisk komposition efter det 18. århundredes teoretiske metode. Midt imellem de to landsteder St. Mariendal og Ll. Mariendal ved hovedstadens yderste norlige grænse et lille hus kaldet Sandhuset, hvor der i 1700-tallet blev udskænkningssted. Det fik navnet >>Slukefter<< for her kunne skovgæsterne den sidste tår, inden de kom tilbage til byen. Beværtningens specialitet var gammelt øl med en pind, stærkt, lagret øl med tilsætning af en snaps rom. >>Slukefter<<havde sin popularitet helt til nedrivningen i 1898 og navnet levede videre i den nye restaution >>Gamle Slukefter<<.
Velstående familier i 200 år Philip de Lange lod en tid St. Mariendal bebo af den spanske minister i Danmaek og efter de Langes død kom gården aktion, og fra 1771, og til gården blev udstykket i 1872, var Store Mariendal sommerbolig for velstående familier, bl. a. kgl. rebslager Peter Applebye, oversekretær F. Chr. Rosenkrantz direktør for Den Kongelige Bank Johan Niklai Tetens, generalmajor Oxholm og sidst silke- og textilhandler, kommunalbestyrelsesmedlem Johan Christian Lund.
I 1872 blev Store Mariendal udstykket, hvorefter grundens areal blev formindsket til sin nuværende størrelse. Ejendommen benyttes som landsted nogle år, indtil kaptajn Knud Rasmussen kort før år 1900 lod indrette restaurant med tilhørende musikpavellion i haven. Over for Store Mariendal dengang Sporvejsselskabets stalde og remisser samt Tuborgpavillionenmed den store Tuborgflaske, der endnu står tilbage.
En afdeling i BO-VITA